Dag 13: Roskilde – Frederiksværk, 29/7

Dejlig sløv morgen afventende kartoffelekspressen. Nanna og Uffe bragte friskopgravede kartofler og gulerødder og onde æg til en kop kaffe, og vi daffede af ved 11-tiden. For motor i vindstille og modvind 🙂 mod nord. Ind imellem var der lidt vind, men Roskilde fjord levner ikke megen plads til kryds, hvis nerverne skal ligge ned. En honningbi landede på et skøde og brugte en time på at kravle ned i læ – den så rædselslagen ud, og man kunne nærmest høre dens hjerte galoppere. Gad vide, hvad der sker en honningbi, der ikke kan finde hjem? Efter 5 timer nåede vi Frederiksværk. Fin havn med fraværende havnefoged. Faktisk har vi endnu ikke fundet ud af, hvordan man betaler for opholdet. Cyklerne foldet ud og udflugt til byen. Der er langt til byen, som til gengæld er meget, meget flot – smukke, gamle og meget store bygninger. Der er flere kanaler inde i byen. En af dem går til Arresø, og der har engang været vandmøller med agatsliberi, kanonstøberi og senere krudtværk. Den kanal går gennem skov og er gravet af danske soldater og svenske krigsfanger under Frederik IV.  Vi fandt en ikke-imponerende Netto – måske er vi for godt vante fra Maribo, men fik dog købt nok til, at skipperen kunne divertere med sin Kyllingesnadder med kolonihavekartofler og guacamole til aftensmad. Lige nu er der Monster-truck-etellerandet på havnen med en tydelig bas, men vi er jo så tolerante, selvom vi er tudsegamle, så vi overlever nok. Og så er der opvasken.

Dag 12: Roskilde, 28/7 2012

Vi havde aftalt med Nanna og Jens at komme med morgenbrød, så kl. 8 slæbte vi cyklerne op, op, op til byen efter en lille pause hos en bager. Morgenmad for 7/11 af den samlede familie. Det kunne tydeligt ses, at vi har været sammen med de små i flere dage for ikke ret længe siden. Det tog ikke mange øjeblikke, før de kom til os af sig selv. Skønt! Der er godt nok drøn på hele dagen med de to størrelser. Sidst på formiddagen gik vi alle over i gågaden og vadede rundt og osede og brugte lidt penge. Det var dejligt – og varmt 🙂 Efter frokost engang susede vi ned ad bakken på cyklerne og slappede lidt af i skyggen. Der kom en gevaldig regnbyge, men den var hurtigt ovre. Og til aften slæbte vi cyklerne op, op, op til byen igen. Her sluttede vi en dejlig dag med mad på grill-en. Da det var blevet helt mørkt, susede vi ned ad bakken igen på vores bittesmå cykler – uden lys. Og så var det forresten vores 39 års bryllupsdag!!

Dag 11: Hundested – Roskilde, 27/7

Afgang i vindstille og da der kom lidt vind, var det stik imod. Desuden var der meget stærk modstrøm – alle mærkerne lå nærmest ned. Det blev altså motor hele vejen. Det første lange stykke kunne jeg sidde og strikke, men den sidste del er så snørklet, at det er bedst, hvis man er to til at hitte vejen. Undervejs kan man dog nå at nyde synet af landskabet. Det er meget, meget smukt, meget afvekslende med høje skrænter, bakker, skove, marker, strande, lave øer, køer der står ude i vandet, Eleore. Men der er også steder, hvor vandet er så lavt, at man får dårlige nerver af det. Til sidst er der så udsigten til Domkirken og byen. Det er flot!  Roskilde havn er for størstedelen ikke specielt spændende for gæstesejlere, nærmest bare kedelig, og havnefogeden har kontortid en time hver torsdag! Man klarer altså sig selv med automater. Vi klatrede op ad kirkebakken og købte ind i Irma – det var varmt!! Bagefter trillede vi ned ad bakken igen, lavede mad og faldt om. Det var så den dag 😀

Dag 10: Gilleleje – Hundested, 26/7

Heldigvis var de andre i beddingen enige med os om, hvornår det var en god idé at tage afsted. Vi havde god vind hele vejen til Hundested, som vi gerne ville til igen efter en dejlig oplevelse der for en del år siden. Desværre kunne vi ikke finde plads i den spændende del af havnen denne gang, men endte i et kæmpestort erhvervsbassin, hvor der var lavet bro på den ene side. Lige overfor lå isværket, og isværker er, som måske bekendt, især aktive om aftenen og først på natten. Hold fast, hvor de larmede. Sjovt nok forhindrede det os ikke i at sove. Inden vi skulle sove havde vi nået en gåtur fra den ene ende af forretningsgaden til den anden i den stegende hede og en meget spændende udstilling af sandskulpturer. Til sidst spiste vi fisk på havnen. Men så var vi også brugte.

Dag 9: Kyrkbackan – Gilleleje, 25/7

Når man skal hale sit hækanker op, er det meget, meget spændende hvor mange andre ankre, der følger med. Vi var heldige og slap helt med skrækken. Men gammel havnebund lugter ikke ret godt, og Asger vaskede hænder mange gange, før han kunne holde sig selv ud igen.

På turen skiftede vi flere gange mellem sejl og motor, først op langs Hven, så over til svenskekysten op forbi Helsingborg – og færgerne!! – og så tværs over til Nordsjælland. I Gilleleje var der naturligvis godt fyldt op, men vi opdagede en gammel bedding, som endnu ikke var helt fyldt. Det lykkedes at smutte med ind, men så var det også noget af en oplevelse at gå mellem de store både, der står på land på værfterne, containere og ophalerbeddingernes spor for at finde vej til toilet og alt det andet. Det var enormt varmt, og der var kolossalt mange mennesker på havnen, særligt på en kaj med restauranter. På grund af varmen blev det ikke til megen sight-seeing, selvom det er en smuk, gammel by. I stedet tog vi årets første havbad. Det var koldt men også virkelig godt. Bagefter havde vi besluttet at købe noget fiske-take-away, men der var en kø helt til næste weekend, så det blev en ekstra tur i Irma. Men det var en dårlig Irma, så vi endte med ost og rødvin. Og det var i grunden ikke så dårligt.

Dag 8: Ålaboderna – Kyrkbackan, 24/7

På anbefaling forsøgte vi os igen på Hven, men denne gang havnen på vestsiden, Kyrkbackan. Det tog kun halvanden time derover, men godt det samme. På vejen så vi bådene sprøjte ud fra havnen, men der var stadig masser af både, da vi kom derind, så vi fandt den næsten sidste gode plads – med hækanker, forståes! Nærmest øjeblikket efter begyndte det at vælte ind med både, og det gjorde det så de næste næsten 12 timer. Både kom ind, cirklede rundt, nogle i op til en halv time, enkelte sejlede ud igen, andre fandt en plads, evt efter at nogle andre var sejlet. Tilsyneladende faldt de besøgende både i mindst 5 grupper: nogle havde overnattet og afsejlede på et tidspunkt i løbet af dagen, nogle kom for at spise frokost og sejlede senere hjem, nogle kom for at drikke eftermiddagskaffe og sejlede senere igen, nogle kom for at spise aftensmad og sejlede senere igen, nogle kom for at blive til næste dag. Alle fortøjede i den rækkefølge de kom uden hensyn til, hvornår de skulle afsted igen. Vi så derfor både, der var fortøjet inderst i en række på ti, som pludselig skulle afsted, og så måtte de ni udenpå finde en ny måde at klare sig på. Det var godt nok god underholdning. Vi var selv nærmest uberørte bortset fra forskellige småbåde, der kom og fortøjede sig til vores båd, men det gjorde ikke noget. Derudover var der et gevaldigt leben i land, for der var også turbåde fra både Danmark og Sverige, så øen vrimlede med turister overalt. Fra vandet er den meget imponerende med høje klinter hele vejen rundt, men ovenpå er alt opdyrkede marker, så der er i virkeligheden ikke megen natur. Vi klatrede op til kirken på Kyrkbackan, og der var meget smukt, men Asger var på cykeltur over øen og var ikke så imponeret. Nu har vi været der, og det er vi glade for. Havnen var en sjov oplevelse, men øen behøver vi ikke besøge igen.

Dag 7: Ålaboderna, 23/7

Så godt et sted fortjener, at man bruger mere tid. Vi besluttede at blive en dag ekstra. Asger samlede en cykel og tog på fourageringstogt i baglandet. Det var udkantssverige, men det lykkedes dog at finde en livsmedelaffär, så vi ikke behøvede at gå sultne i seng den aften heller. Jeg tog på naturfotonørdeudflugt til en gravhøj på toppen af en klint. Der voksede så mange blomster, som jeg ikke kan huske at have set, siden jeg var barn. Dertil hørende insekter. Fryd og nogle hundrede billeder. Der var i øvrigt drageflyvere over byen – det så ret spændende ud. Dejlig dag.

Tænk, at fluer kan være så smukke – en Tobåndet Hvepsesvirreflue

Pyrausta aurata – er den ikke smuk?

Stor Farvevandnymfe, han – sådan en har jeg ikke set før, og her var mange

 

Dag 6: Limhamn – Ålaboderna, 22/7

Okay vejr så vi sejlede med glæde fra Limhamn mod Hven. Det blæste pænt meget fra en god retning, så der var fart på. Dog var retningen ikke helt som planlagt, så pludselig blev det lavt, lavere end forventet. Vi drejede udad, men det blev lavt igen, så vi måtte vende helt om. Det viste sig, at skipperen helt havde overset en sydbøje, som man under ingen omstændigheder skulle overse, og vi havde så været på vej ind over et stenrev. Jeg blev umanerligt bange og var meget tæt på at bede om at blive sat af og hentet af nogen, for nu kunne det være nok. Det tog faktisk nogle timer at falde til ro, men heldigvis skete der overhovedet ingenting. Asger siger, at der på intet tidspunkt var mindre end 1.5m under kølen. Forskrækkelsen fra pinseturen sidder bare ret godt fast. Vi fortsatte og sejlede ind i havnen Bäckviken på Hven. Det er en lille havn med pælepladser, og nogle både var i færd med at pakke bag pælene. Derved var der netop plads til os også, mente vi. Vi råbte til dem, om vi ikke lige kunne være der også, men folk vendte ryggen til undtagen een, som netop  kunne overkomme at svare nej, det mente hun ikke. Det var mere end jeg kunne klare, så jeg sagde: Lad os komme ud. Vi sejlede over på den anden side til svenskekysten til Ålaboderna, hvor vi var første gang for 39 år siden, den allerførste gang, jeg overhovedet var ude at sejle i andet end færger. Vi sejlede med en kollega, jeg havde fra Vanløse skole, hvor jeg var vikar, inden jeg startede på seminariet. Hun, hendes mand, hendes bror og hans kone og to mere skulle sejle i to både i bededagsferien, men manglede to gaster på den største af bådene, en meget gammel træbåd. Den første dag blæste det pludselig op, og da sejlede vi ind til Ålaboderna, hvor der i øvrigt var et das på molen med hul ned på stenene. Det genfandt vi ikke, men havnen var meget, meget hyggelig, og der kommer vi gerne igen, inden der er gået 39 år mere.  Om aftenen spiste vi på Helgas Hamnkrog, selvom vi ikke havde bestilt bord. Det var lige ved at være et problem, men de fandt dog plads til os. Det var virkelig godt og ikke særlig dyrt.

Stemningsbillede fra Ålaboderna

Moskus-Katost, ikke almindelig i Danmark, meget almindelig netop her

Dag 5: Skanör, Skanör – Limhamn, 21/7

Vejret blev bedre, så vi besluttede at blive en dag mere for virkelig at opleve stedet. Jeg havde store forventninger til vaderne, og Asger havde planer om at cykle til Falsterbo-kanalen. Vi tog en tur for at købe lidt ind i den der fantastiske ICA, og jeg fik nogle originale Skanör-træsko, og så skulle vi på hver vores udflugt. Men så angreb RUMPENISSERNE!!!! Rumpenisse 1, han: Egeren af denneher platsen kommer kanske hem i dag. Nå, for pokker, hvad gør vi så? Er du sikker? Næh, men kanske!! Rumpenisse 2, hun: Han har sagt til sin kompis, at han kanske er på veg hem fron Göteborg. Kanske kan ni legge er på plats nr. 59, han kommer kanske inte hem i dags. Er I sikre på det? Nei, men kanske.

Vi kastede los og sejlede til Limhamn!! Jeg var grædefærdig, for jeg havde sådan glædet mig til en naturnørdetur i vaderne, men havde i stedet brugt tid på at gøre rent på toilettet. Og Asger var også rigtig ærgerlig, for det var sådan en dum måde at få afbrudt et godt ophold. Desuden kan Limhamn så heller ikke anbefales, for der er godt nok kedeligt, kæmpestort, tomt og enormt kedeligt. Eneste oplevelse var, at det var første gang under Øresundsbroen. Den var så til gengæld rigtig flot.

 

Dag 4: Skanör, 20/7

Vi besluttede at blive i Skanör, dels fordi det blæste virkelig seriøst, dels fordi der faktisk var rigtig meget at se på. Selve Skanör er en halvø, der i den grad passer til betegnelsen -øre. Yderst mod Øresund langagtig med klitter og strand. Bagved fantastiske vader med strandsøer og længere inde Falsterbokanalen, der har muliggjort sejlads tværs gennem landet i stedet for en stor omvej udenom. Vi cyklede frem og tilbage flere gange, fordi byen lå indenfor vaderne. Der var en meget smuk kirke, rester af en borg fra dengang dansken herskede over Øresund og sildene, meget smukke, gamle og særdeles velholdte huse og så en ICA i absolut særklasse. Sjovt at se hvordan svenskerne har virkelig mange valgmuligheder i helt andre varegrupper end vi er vant til. Hold fast, hvor kan de få meget på tube 🙂