Dag 8: Ålaboderna – Kyrkbackan, 24/7

På anbefaling forsøgte vi os igen på Hven, men denne gang havnen på vestsiden, Kyrkbackan. Det tog kun halvanden time derover, men godt det samme. På vejen så vi bådene sprøjte ud fra havnen, men der var stadig masser af både, da vi kom derind, så vi fandt den næsten sidste gode plads – med hækanker, forståes! Nærmest øjeblikket efter begyndte det at vælte ind med både, og det gjorde det så de næste næsten 12 timer. Både kom ind, cirklede rundt, nogle i op til en halv time, enkelte sejlede ud igen, andre fandt en plads, evt efter at nogle andre var sejlet. Tilsyneladende faldt de besøgende både i mindst 5 grupper: nogle havde overnattet og afsejlede på et tidspunkt i løbet af dagen, nogle kom for at spise frokost og sejlede senere hjem, nogle kom for at drikke eftermiddagskaffe og sejlede senere igen, nogle kom for at spise aftensmad og sejlede senere igen, nogle kom for at blive til næste dag. Alle fortøjede i den rækkefølge de kom uden hensyn til, hvornår de skulle afsted igen. Vi så derfor både, der var fortøjet inderst i en række på ti, som pludselig skulle afsted, og så måtte de ni udenpå finde en ny måde at klare sig på. Det var godt nok god underholdning. Vi var selv nærmest uberørte bortset fra forskellige småbåde, der kom og fortøjede sig til vores båd, men det gjorde ikke noget. Derudover var der et gevaldigt leben i land, for der var også turbåde fra både Danmark og Sverige, så øen vrimlede med turister overalt. Fra vandet er den meget imponerende med høje klinter hele vejen rundt, men ovenpå er alt opdyrkede marker, så der er i virkeligheden ikke megen natur. Vi klatrede op til kirken på Kyrkbackan, og der var meget smukt, men Asger var på cykeltur over øen og var ikke så imponeret. Nu har vi været der, og det er vi glade for. Havnen var en sjov oplevelse, men øen behøver vi ikke besøge igen.