Dag 16: Nykøbing S – Odden havneby, 1/8

Hvorfor er det så nemt at finde mærkerne, når man sejler den anden vej? Virkelig fin tur for sejl – for nemheds skyld gennem Hundestedrenden – ud i Kattegat og direkte til Odden. Her har vi været et par gange før, og vi kan rigtig godt lide stedet. Fandt en fin pæleplads ret langt inde i havnen, så der ikke var alt for langt til toiletterne. Flere skiftende, flinke naboer og masser af krabbefangende børn (og voksne). Asger gik op! i Brugsen og købte ind, og om aftenen spiste vi på en mondæn restaurant på havnen: havkat og dessert. Det var fint – og godt!