Dag 13, 9/7 2019, Skanör-Smygehamn

Endelig er vi kommet videre. Efter 4 dage med til tider virkelig voldsom blæst blev det muligt at sejle i dag. Godt nok var søerne stadig store – det er jo Østersøen, men vinden var god, så vi susede af sted. Waldemar havde en overgang lidt problemer med bådens bevægelser, men det gik heldigvis over. Midt på eftermiddagen nåede vi til Sveriges Gedser, Smygehamn, landets sydligste punkt. Her stinker værre end en ulykke, hver gang en båd sejler ind eller ud. Ellers er her rigtigt dejligt. Vi har spist på restaurant og gået tur i området og nydt vejret. Pludselig kom en anden Nimbus 30 og lagde sig ved siden af os. Det er den, der kan ses lidt af på billedet. Og i morgen håber vi på at kunne komme videre, så da skal vi tidligt op for at nå frem, inden det begynder at blæse igen.

Afstemning, Smygehamn