Dag 27, 23/7 2019, Byxelkrok – Visby

Stod op kl 4, spiste en halv morgenmad og trak forsigtigt båden ud mellem de andres fendere kl 5.30. Det regnede i starten og der var ingen vind. Senere dog tørvejr men næsten hele turen for motor. Vi nåede frem til Visby omkring kl 15 og fik anvist en plads inde midt i byen af en havnefoged i gummibåd. Han hjalp med at trække i bøjen til nabobåden, så der blev plads. Og her bliver vi nogle dage, for hold op hvor er her fantastisk.